HVERDAGSHYGGE

“But the first lesson reading teaches is how to be alone.”

-Jonathan Franzen, How to Be Alone

Verden går ikke under

jeg skal stadig lave kaffe

og når jeg drikker den

så vil jeg huske

mit eget styrke

og vide,

at jeg kan komme igennem alt

fordi lige meget hvad—

så vil der stadig være

kaffe om morgenen.

Verden går ikke under

Der er stadig grøntsager

Smukke, naturlige rødder, stilke og blade

i uendelig mange farver, størrelser og smag

Når jeg går på indkøb

og ser dem alle sammen hygge sig

i kurve og kasser—

så vil jeg huske,

at jeg selv kan vælge, 

hvad der er godt for mig.

Verden går ikke under

Der er stadig regnen

der pludselig skyller ned fra himlen

og når den falder på min hud

så vil det føles det samme

som det gjorde da jeg var to

men på en eller anden måde

vil det stadig føles

overraskende og nyt

og når solen bryder gennem skyerne

og forsvinder igen—

så vil jeg huske,

at tingene aldrig bliver ved

med at være på én bestemt måde.

Verden går ikke under

Jeg har stadig min hjerne

med dens uendelige vendinger og drejninger

En verden som jeg kan miste mig selv i

og finde mig selv igen ved at tage en omvej

Den verden er min

og hører ikke til andre,

men jeg vil godt dele den

med dem, der tør åbne hjertet for mig—

Således vil jeg huske,

at virkeligheden afhænger af mig.

Verden går ikke under

Jeg har stadig mine ben

stænger af knogle og kød,

der tager mig præcis

hvor jeg vil hen

og føddernes trampen

på betonnen, på asfaltet, på græsset—

vil minde mig om,

at jeg kommer videre.

Verden går ikke under

Jeg har stadig mit hjerte

mit levende, bankende hjerte

der svulmer op i brystet når jeg er glad

og lige så meget når jeg er bange

det viser mig vej

gennem lyse og mørke passager—

ind i en ny hverdag.

(1. marts 2012)